Heim

Mælikvarðar

Efnisflokkar

Leita

Gagnasafn eftir titli

Gagnasafn eftir stofnun

Stofnanir/fyrirtæki

Landsvæðamörk

Staðsetningakerfi

Tegund stofnunar/fyrirtækis

Senda LÍSU póst

Íslenskur orðalisti er í vinnslu. Eftirfarandi listi er úr danska lýsigagnasafninu, Infodatabase om geodata.

Orð Merking
2.5D 3-dimensionelle data behandler informationer hvor der er x,y,z koordinater, men kun punktvis. Der er ikke tale om kontinuerte punkter og der kan ikke dannes en differentiabel kurve.
2D 2-dimensionellel data behandler kun informationer hvor der er x og y koordinater.
3D 3-dimensionelle data behandler informationer hvor der er x,y,z koordinater, men kun punktvis. Det er muligt at danne en funktion der beskriver kurveforløbet kontinuert og differentiabelt.
Abstrakte datatyper Kombination af grunddata typer. Ex. en kombination af heltal (integer) og kommatal (flydende tal). EN: abstract data type
Abstraktionsmodifikator Metakvalitetselement der beskriver ændringerne i information på vejen fra data i virkelighedens verden til den generaliserede information i den digitale verden. Note: Bestemmelse af et kvalitetselement afhænger altid af en præcis datasætspecifikation. Da en specifikation aldrig er helt perfekt skal den tolkes, og forudsætningerne for denne tolkning skal også indgå i kvalitetsinformationen som en abstraktionsmodifikator. EN: abstraction modifier
Adresse (EDB) Beliggenheden af en blok af computerens hukommelse.
Adresse (GIS) En unik ikke koordinatbaseret beliggenhedangivelse. Ex. Solvænget 27, 8000 Århus C.
Afgrænsnings område Område der er dækket at et datasæt. EN: bounding area
Aggregerede egenskaber Samling af attributter. Ex. Tiden består af en samling af attributter, nemlig time, dag, måned og år, der hver især kan er en selvstændig attribut. EN: aggregated attribute
Ajourføring Modifikation af allerede eksisterende datasæt med hensyn til indtrufne ændringer.
Analoge data Data der repræsenteres af en fysisk størrelse og hvor størrelsen er proportional med data eller en funktion af data. Note: I GIS sammenhæng dækker betegnelsen analoge data ofte over data i form af grafik, billeder eller foto.
Analoge kort Anvendes for at skelne traditionelle papir eller foliebaserede kort fra digitale kort.
Ankerpunkt Nulpunktet i et todimensionalt terrestrisk netværk, i hvilket datumparametrene er defineret. EN: fundamental point
Anvendelse Kvalitetselement der beskriver hvor et geografisk datasæt, eller dele af et, er blevet anvendt. Det vil sige til hvilket formål data er blevet indsamlet. EN: usage
Anvendelsesområde model Begrebsmodel for en given type af applikationer eller gruppe af sammenhørende applikationer. EN: application schema
Anvendelsesområde specifik entitet En entitet der er defineret som følge af krav fra en applikation eller et applikations område. EN: application- specific entity
Areal Lukket, kontinuert 2-dimensional geometrisk grundelement der er afgrænset af en ydre, og ingen eller flere, ikke skærende, indre grænser. Ex. En ø har et areal, hvor den ydre grænse er kystlinien, på denne ø kan der godt være en eller flere søer som ikke skal regnes med til øens landareal. Disse søer er de indre grænser og skær ikke hinanden. EN: surface
Arkiv Samling af data, termen er normalt benyttet om data der er forældese, statiske eller sjældent bliver benyttet, og derfor arkiveres. EN: archive (navneord)
Arkivere Flytte data til arkiv. EN: archive (verbum)
Astronomisk bredde Vinklen mellem ækvitorialplanet og lodlinien gennem et givet punkt, hvor nord er positiv. EN: astronomical latitude
Astronomisk længde Vinklen mellem 0-meridianplanet og himmel meridianplanet i et givet punkt. EN: astronomical longitude
Astronomiske koordinater Astronomisk længde og bredde til et givet punkt, med eller uden orthometrisk højde. EN: astronomical coordinates
Attribut Navnet på en egenskab ved et objekt. En attribut tilhører en bestemt attributtype og har en værdi der ligger inden for det domæne, en given attributtype tillader. Ex månedsnummer, med en værdi der skal ligge mellem 1 og 12. EN: attribute
Attributtype Klasse af attributter. Ex. månedsnumre. EN: attribute type
Basis egenskaber Egenskaber der som gyldighedsområder er defineret som en simpel type EXPRESS sproget. EN: plain attribute
Begrebs model Model der indeholder beskrivelse, definition af sammenhæng, struktur og regler for hvordan data hænger sammen. Note: I GIS sammenhæng findes der forskellige modeller, f.eks. geometrimodel og kvalitetsmodel. EN: conceptual schema
Begrebsmæssig anvendelsesområde afhængig model Begrebsmæssig model designet efter nogle applikations specifikke krav. EN: application- dependant conceptual schema
Begrebsmæssig formalisme Metode til at lave begrebsmæssig modeller. EN: conceptual formalism
Beslægtede datasæt Andre datasæt der muligvis kan have interesse for en bruger. Ex en bruger har et datasæt med vindhastigheder fra en given station over en længere periode, i den forbindelse kunne et relateret datasæt være vindretninger fra samme periode og samme station. EN: related dataset
Beslægtede term Term der er tæt knyttet til en anden term i mening. EN: related term
Bladhjørne I kortverdenen opererer man med tre væsensforskellige måder at dele landet op i håndterlige bidder. Et Ø-kort afgrænses som regel af en administrativ grænse el. lign. Det almindelige topografiske kort er et rammekort. Kortrammen vil i reglen være konstrueret efter strengt geometriske principper. I almindelighed anvender man en bladinddeling, som er afledt af kortets projektion eller koordinatsystem. Digitale kort omtales ofte som sømløse idet man har forbundet elementer som overskrider de bladgrænser som det digitale kort ofte bygger på.
Bredde Vinklen mellem et givet punkt og ækvatorial planet, hvor nord regnes positivt. Se iøvrigt astronomisk bredde, geodætisk bredde og geografisk bredde. EN: latitude
Dannelses historik Kvalitetsparameter, der beskriver historikken for et geografisk datasæt. Specielt med henblik på kildemateriale, datoer, hvilken videre forarbejdning datasætter har være udsat for, og hvilken organisation der har ansvaret for datasættet. EN: liniage
Data definitionssprog (DDL) Specifikationssprog der benyttes til at definere de datatyper der passer med den benyttede datamodel og hvorledes de er afhænger af hinanden. Note: DDL indgår i som en del af SQL's funktionalitet.EN: data definition language (DDL)
Data medium Materiale i eller på hvilket data kan opbevares og fra hvilket data igen kan fremskaffes. Ex disketter, CD-rom eller magnetbånd. EN: data medium
Data overførsel Sende et datasæt fra en bruger (server) til en anden (klient). Ex. kommune A sender nye BBR-oplysninger ind til Kort og Matrikelstyrelsen. EN: transfer (verb)
Data overførselsmodel Begrebsmodel med de regler og operatorer der skal benyttes til at overføre geografiske data med tilhørende metadata. EN: transfer schema
Dataelement Enhed af data for hvilken identifikation, beskrivelse og værdiområder er specificeret. Ex har man en tabel med postnumre er et data dataelement et postnummer. EN: data element
Datakatalog En liste der angiver hvordan strukturen er i en databasen, dvs. hvordan data er organiseret med tabeller, datatyper og afhængigheder. EN: data dictionary
Datamanipulationssprog (DML) Et sæt af operatorer der gør det muligt af foretage indsættelser, sletninger, søgninger og opdateringer af data i en database. Ex. SQL. EN: data manipulation language (DML)
Datasæt Identificerbar samling af data. Note: En navngiven samling af logisk sammenhængende data der er arrangeret på en¸ forudbestemt måde. Ex. x, y og z koordinater til beskrivelse af en kommunegrænse udgør tilsammen et datasæt. EN: dataset
Datatype Domæne værdier. Note: Hvilken type af data er der tale om, dvs. er det f.eks. heltal (integer), kommatal (float) eller tekststrenge. EN: data type
Dataudveksling Flytning af forud definerede og strukturede geografiske data fra en bruger til en anden. Ex. kommune A sender BBR oplysninger ind til Kort og Matrikelstyrelsen i en kommasepereret fil. EN: data interchange
Datum Et sæt af parametre og kontrolpunkter der benyttes til præcist at definere jordens tredimensionale form, beliggenhed og origo i forhold til dens tyngdefelt. Datum danner basis for et plant koordinatsystem. F.eks. kan der i Europa benyttes Europæisk Datum fra 1950 (ED50). EN: datum
Definition Beskrivelse af meningen af en term i klar tekst. EN: definition
Del af datasæt En identificer bar del af data indenfor et helt datasæt. Ex. Har man målt vandkvalitet og strømningshastigheden i et vandløb, vil vandkvaliteten være en del af datasættet, da det er en identificer bar del af hele datasættet. EN: subset
Del af geografisk datasæt Sæt af data fra et geografisk datasæt begrænset af nogle bindinger som f.eks. rumlig udbreddelse, tid, egenskaber osv. En del af et geografisk datasæt kan dække alt fra hele datasættet til kun en enkelt post i datasættet. Ex. hvis hele telefonbogen betragtes som en geografisk datasæt, så er alle vejnavne en del af dette datasæt. EN: geographic subset
Delareal Del af et geografisk område. Ex. en kommune er den del af et amt. EN: area unit
Deskriptor Unik deskriptiv identifikator. Ex. Lande navn (Danmark). EN: descriptor
DGN DGN er designfiler fra CAD-systemet MicroStation (Bentley). Designfiler er ligeledes kendt fra Intergraph, som benytter MicroStation som grundlag for deres GIS systemer. (URL: http://www.intergraph.com/danmark/ og http://www.bentley.com)
Dialog Overførsel af data ved at benytte dialog service. EN: dialogue
Dialog service Kommunikations service der er baseret på foresprøgsler og svar fra en server og klient der er forbundet med hinanden via et datanetværk. EN: dialogue service
Digital højde model Se også Digital terræn model. En digital højdemodel kan bestå af an samling af terrænkoter ordnet som grid eller kurver. Modellen kan evt. også indeholde anvisninger på beregnings metoder til fremskaffelse af højdeinformation i andre punkter end de i datasættet indeholdte.
Digital terræn model Se også Digital højdemodel. En digital terræn model giver en tilnærmet beskrivelse af den pågældende flades form. En digital terrænmodel kan indeholde information om terrænelementers tredimensionelle beliggenhed. En DTM kan fx bestå af koter ordnet i grid suppleret med brudlinier i terrænet som fx vandløb og skrænter.
Direkte nøgle Se Direkte reference
Direkte position Position angivet ved hjælp af koordinater. Ex. (E, N) i UTM koordinater. EN: direct position
Direkte reference Hvis en forekomst er geografisk stedfæstet ved koordinater (UTM, Længde/bredde, System 34/45 etc.) taler man normalt om direkte referencer eller nøgler. Må ikke forveksles med nøglebegrebet i sammenhæng med generel databaseteori.
Direkte rumlig referencesystem Rumlig referencesystem der benytter sig af koordinater. Ex. UTM. EN: direct spatial reference system
Dokument reference Reference til suplerende dokumentation omkring et datasæt. EN: document reference.
Domæne Værdiområde en given attribut må antage. Ex. domænet for måneder på året ligger mellem 1 og 12, enhver værdi der ligger udenfor dette interval er ikke lovligt. EN: domain DK-SYN: værdiområde
DSFL Dansk Selskab for Fotogrammetri og Landmåling (mailto: ddl-sekr@INET.UNI-C.DK). DSFL udgiver og vedligeholder "formatet". Dataudveksling i DSFL-format er vidt udbredt i den danske GIS-verden.
DXF Data Exchange Format. Et format til lagring af vektor data, der lagrer data som enten ASCII eller binære data. Formatet benyttes af AutoCAD samt andre CAD produkter, primært ved dataudveksling.
Dækningsgrad Identifikator der viser kompletheden af et datasæt for et delareal. EN: coverage
ED 50 Europæisk Datum 1950. Se Datum.
Ekstern fil En fil der kommer udefra og skal benyttes af et givet EDB-system, filen kan være på forskellige typer af media, f.eks. diskette, CD-rom eller bånd. EN: external file
Ellipsoide højde (h) Et punkts afstand fra den geodætiske ellipsoide målt langs ellipsoide normalen til punktet. Højder der ligger udenfor ellipsoiden regnes for positive, og højder der ligger indenfor ellipsoiden er negative. EN: ellipsoidal height (h)
Endimensionelt geodætisk datum Datum der tjener som reference for definition af et højdesystem. EN: unidimensional geodetic datum, one-dimensional datum, vertical datum. DK-SYN: vertikalt datum
Entitet En samling af informationer (objekter) der er defineret gennem nogle fælles egenskaber. EN: entity
Erklæring Logisk funktion der kun returnere sand eller falsk. Ex. en funktioner der skal afgøre byer beliggenhed i landsdele vil returnere sand til at Århus ligger i Jylland, men falsk til at Roskilde ligger i Jylland. EN: predicate
Fakta Navngiven værdi eller tilfælde. Ex. februar har månedsnummer 2. EN: instance
Felt Opdeling af en del at et datasæt baseret på definition af en geografisk overflade. Ex. er datasættet Københavns Amt, så er kan opdelingen være kommuner i Københavns Amt, og her er f.eks. Rødovre kommune del af Københavns Amt. EN: tile
Filoverførsel Dataoverførsel der benytter en filoverførsel service, som f.eks. FTP (File Transfer Protocol). EN: file transfer
Fladtrykning (f) Et mål for hvormeget en ellipsoide afviger fra en kugle, udtrykt matematisk med følgende formlen: f = (a-b)/a, hvor a = ellipsoidens halve storakse, b = ellipsoidens halve lilleakse. EN: flattening (f)
Forbundet knude Knude der er forbundet til en eller flere kanter. EN: connected node
Forekomst Anslåede antal gangen data om et objekt af et bestemt objekt type optræder i et datasæt. EN: Occurence
Forespørgsel En operation på en database der trække bestemte informationer ud af et datasæt uden at ændre indholdet af datasætet. Der er tilladt at danne midlertidige tabeller som er en kombination af de eksisterende tabeller, eller er resultatet af beregninger foretaget på informationer fra de eksisterende tabeller. EN: query
Forespørgsels transaktion Transaktion der opdaterer eller danner en output fil. EN: query transaction
Format Måde at systematisk arrangeret data på, således at det kan anvendes i en computer. Det vil sige den logisk eller fysisk struktur for et datasæt i en fil. Ex. DSFL-format. EN: format
Fotogrammetri Målemetode, det betjener sig af stereoskopiske fotografiske optagelser som datakilde. Der findes mange grene af fotogrammetrien. I GIS-sammenhæng hører man mest om flyfotogrammetri med lodbilleder. Princippet er, at man reetablerer en virtuel model af det fotograferede område enten i et optisk/ mekanisk instrument eller i en computer. I denne model kan man så registrere og indmåle de objekter, der kan identificeres i billederne.
Fra objekttype Objekttype der er assosieret med en anden objekttype der betragtes som værende til objekttype. EN: from object type
Fuldstændighed Primær kvalitets parameter der beskriver graden af overensstemmelse mellem et geografisk datasæt og virkeligheden med hensyn til tilstedeværelsen af objekter, sammenhænge eller egenskaber. EN: completness.
Funktion Proces i et edb-program der udfører en eller flere operationer. Processen kaldes fra enten et hovedprogram eller en anden funktion og returnerer en eller flere værdier til de kaldende hovedprogram/funktion. EN: function
Geenwich meridianplanen Meridianplan der går gennem Greenwich, den bliver ofte benyttet som nulmeridianplan til geografiske koordinater. Det er i virkeligheden kun en halv-plan, på den europæiske side af polar aksen. EN: greewich meridian plane
Generel term Generalisering af en term. Ex. hus kan generaliseres til en bygning. EN: broader term
Geodætisk bredde Vinklen mellem ækvitorialplanet og ellipsoidenormalen gennem et givet punkt. Nord regnes som positiv. EN: geodetic lalitude
Geodætisk datum Set af parametre og kontrolpunkter der beskriver relationen mellem nulpunktet og orienteringen af de akser der beskriver et koordinatsystem der er relateret til jorden. EN: geodetic datum
Geodætisk ellipsoide En ellipsoide der er blevet fladtrykt som følge af rotation, den er sædvanligvis valgt således at den følger geoiden så tæt som muligt, enten globalt eller lokalt. EN: geodetic ellipsoid
Geodætisk længde Vinklen mellem nulmeridianplanet og meridianplanet for en givet punkt. Øst regnes som positiv. EN: geodetic longitude
Geodætisk reference Rumlig reference på koordinatform i et geodætisk referencesystem Ex. angivelse af hvilke koordinater ligger det højeste punkt i Danmark på (nnnnnnn, eeeeee, hhh), angivet i UTM zone 32, ED50. EN: geodetic reference
Geodætisk reference system Komplet referencesystem til positionering af et punkt på jorden, det inkluderer datum, koordinatbeskrivelse og eventuelt projektion. EN: geodetic reference system
Geodætiske koordinater Geodætisk breddegrad og længdegrad, med og uden højde. EN: geodetic coordinates
Geografisk bredde Fællesbetegnelse for geodætisk (oftest) eller astronomisk bredde. Note: Benyttes som regel om bredder målt i grader med jordens ækvator som nul og med angivelse af hvilken halvkugle der er tale om. Ex. 25°N. EN: geographic lalitude
Geografisk datasæt Struktureret samling af geografiske data, indsamlet med henblik på internt brug og eventuelt senere dataoverførsel. Data er indsamlet i overensstemmelse med en begrebsmæssig model. EN: geographic dataset
Geografisk information Information der vedrører fænomener der hjælp af koordinater eller geografisk reference kan relateres til en lokalitet på jorden. EN: geographic information
Geografisk længde Fællesbetegnelse for geodætisk (oftest) eller astronomisk længde. Note: Benyttes som regel om længder målt i grader med nulmeridiane der går gennem Greenwich som nul og med angivelse af hvilken retning i forhold til nulmeridianen Ex. 25°Ø. EN: geographic longitude
Geografisk objekt Et objekt fra den virkelige verden der kan places enten ved hjælp af koordinater eller en geografisk reference. Ex. Rundetårn. EN: geographic object
Geografisk område Et områder der er defineret i et indirekte rumlig referencesystem. Ex. Amter eller kommuner EN: geographic area
Geografisk reference Label eller geokode der identifiserer en forekomst af en rummelig enhed. Ex. postnummer eller sognenummer. EN: Geographic identifiers, spatial reference
Geografiske data Data der beskriver et fænomen der ved hjælp af koordinater eller en geografisk reference kan associeres til en lokalitet på jorden. Et fænomen kan f.eks. være en ting, et sted eller en hændelse. EN: geographic data
Geografiske koordinater Geografisk bredde- og længdegrader, med eller uden højder (se disse). EN: geographic coordinates
Geoide Ækvipotentialoverfladen for jorden gravitationsfelt. Som er meget tæt på at svare til det gennemsnitlige havniveau. EN: geoid
Geoide højde Afstanden mellem geoiden og ellipsoiden, hvor afstande udenfor ellipsoiden regenes som positive. EN: geoid height
Geoide model Matematisk funktion der definere en overflade til at repræsenterer geoiden, den kan enten være lokal eller global dækkende. EN: geoid model
Geokodning Tildeling af en geografisk reference til et geografisk objekt, således at det bliver en entydig del af et geografisk datasæt. Ex. alle kommuner i Danmark har et nummer, dette nummer er en geokode. EN: geocode
Geometrisk grundform Beskrivelse af den rumlige repræsentation af et objekt ved hjælp af koordinater og matematiske funktioner. EN: geometric primitive
Geopotential kote (c) Forskellen mellem potentialet af jorden gravitationssfelt i et højdesystems nulpunkt og potitentialet af jorden gravitationssfelt i et givet punkt. EN: geopotential number (c)
Gitter Punkter fordelt i et regulært mønster på en (begrænset) overflade. EN: grid
GPS Global Positioning System er et satallitbaseret system af radiosendere. Ved anvendelse af en GPS-modtager afkodes satelliternes tidssignaler, og positionen på Jordens overflade beregnes. Systemet er oprindelig skabt til navigationsformål. Alt efter systemets instilling kan der produceres koordinater med en nøjagtighed på mellem 10 og 100 meter ved anvendelse af en enkelt modtager. Ved forskellige kunstgreb kan det lade sig gøre at foretage denne positionsbestemmelse med nøjagtigheder ned til få milimeter.
Grafisk notation Formelt sprog der benytter grafiske symboler. EN: graphical notation
Gravitation (g) Den absolute værdi af gravitationkraften i et punkt. EN: gravity (g)
Gravitationssystem Et referencesystem for gravitation, defineret ved hjælp af et sæt værdier for jorden gravitations felt i punkter på jorden overflade. Det definerer niveauer for gravitationen. EN: gravity system
Grundkort Et sæt af topografiske data, der kan anvendes som baggrund for præsentation af brugerens tematiske data. Også betegnelse for et sæt af topografiske data, der kan anvendes ved produktion af afledte, generaliserede kortprodukter.
Halve lilleakse Den korteste radius i en ellipsoide. EN: semi-minor axis
Halve storakse Den længste radius i en ellipsoide. EN: semi-major axis
Horisontal udstrækning Hvor stort et område (horisontalt) dækket er datasæt. EN: planar extent
Hybrid tredimensionelt geodætisk datum Et horisontalt datum og et vertikalt datum defineret af to forskellige overflader. EN: hybrid tridimensional geodetic datum
Hydrografi Fællesbetegnelse for den (topo)grafiske beskrivelse af vandløb, søer, kyster og bundforhold.
Højde (h, H) Afstanden mellem et punkt og et givet nulpunkt. Afstande der ligger over nulpunktet regnes som positive. EN: height (h, H)
Højde nulpunkt Nulniveauet for et højdesystem. EN: level deviation
Indirekte nøgle Se Indirekte reference
Indirekte position Se geografisk reference. EN: indirect position
Indirekte reference En indirekte geografisk reference er (i modsætning til en direkte koordinatreference) karakteriseret ved at kræve kendskab til beliggenheden af den referenceflade eller det referencepunkt, der henvises til. Det er fx tilfældet ved et postnummer, en adresse, et skovparts nummer eller et borehuls nummer. Geokodning er en af de teknikker der anvendes til at sætte forekomster med indirekte reference i forbindelse med forekomster i andre referencesystemer.
Indirekte rumlig referencesystem Et rumlig referencesystem der ikke er baseret på et koordinatsystem. Ex. kommuneindelingen i Danmark. EN: indirect spatial reference system
Information Bearbejdede data. EN: information
Informations model Formel model der består af kendgerninger, begreber og/eller instruktioner der imødekommer nogle bestemte krav. EN: information model
Isoleret knude Knude der ikke er en del af nogen kant. Note: Et punkt er en isoleret knude. EN: isolated node
Kant En-dimensionel topoligisk grundform der er en orienteret forbindelse mellem to knuder, der kan være identiske.Kantens retning kan defineres ved at angive hvilken knude kanten start og slutter i, man kan desuden tilknytte information om hvilket område der ligger til højre respektiv til venstre for kanten. EN: edge
Kardinalitet Antallet af objekter der kan associeres med en associationstype. Ex. et hus kan have mange beboer og har derfor kardinaliteten 1 til mange. EN: cardinality
Kartesisk koodinatsystem To dimensionelt plant koordinatsystem, i hvilket x-værdien angiver den horisontale afstand og y-værdien den vertikale afstand fra origo. Ethvert punkt i planen er defineret med en x og en y koordinat. EN: cartesian coordinatesystem
Kartesiske koordinater Koordinater der benytter et kartesisk koordinatsystem som reference. EN: cartesian coordinates
Klassifikation Gruppere objekter i klasser. Ex. marker kan klassificeres i brakmarker, græsmarker, kortmarker osv. EN: classification
Klassse af geometriske grundformer Klassse af geometriske grundformer. Ex. linier eller punkter .EN: geometric primiteve type
Klient database En database der har brug for informationer. EN: client database
Knude Nul dimensional struktur grundform. Knuder er informationsbærende om topologien i polygoner. Se iøvrigt forbundet knude og isoleret knude. EN: node
Kodning i klar tekst Kodning af information hvor der kun benyttes én byte (på 8 bit), værdien af byten svare til ISO 8859-1 karakterset. EN: clear text encoding
Konventionelt terrestisk referencesystem (CTS) Geodætisk referencesystem der er defineret og vedligeholdt af International Earth Rotation Service. EN: conventional terrestisk reference system (CTS)
Koordinat sæt (x1, x2 [,x3]) Sæt af to eller tre komponenter der identifiserer en nul dimensional rumlig position. Ex. (N, E, Z). EN: set of coordinates (x1, x2 [,x3])
Koordinatsystem n-dimensionelt referencesystem hvor punkternes position angives ved hjælp af anstande eller vinkler. Note: Til geografiske data anvendes oftest 2 eller 3 dimensionelle koordinatsystemmer. EN: coordinate system
Kort projektion Matematisk transformation af jordens tredimensionale overflade over i en todimensional flade. Under transformationen tabes nogle informationer medens andre bebeholdes, hvilke afhænger af den benyttede transformation. Nogle transformationer bibeholder f.eks. nøjagtigheden i arealer, afstande eller vinkler. Ex. UTM. EN: map projection
Kortbladsgrænse Se Bladhjørne.
Kvalitet Den totale karakteristik af et produkts eller services evne til at opfylde de krav som er direkte eller indirekte specificeret. EN: quality
Kvalitets element Beskriver kvaliteten af en del af et geografisk datasæt. Kvalitets elementer er dannelses historik, anvendelse og kvalitets parametrene. EN: quality element
Kvalitets indikator En eller flere kvalitets målinger der tilsammen indikere hvor gode kvalitets parametrene er for en del af et geografisk datasæt. Kvalitets indikatoren er en funktion af typen af information i det geografiske datasæt og formålet med at data er blevet indsamlet. EN: quality indicator
Kvalitets måling Definition af de tests, inklusiv de eventuelle algoritmer, der udføres på en del af en geografisk datasæt, og resultatet eller resultaterne fra disse tests. EN: quality measure
Kvalitets parameter Kvantitativ kvalitets parameter der beskriver hvor godt en del af et geografisk datasæt passer med dets nominelle værdi. Kvalitets parametre der kan anvendes på alle geografisk data kaldes primære kvalitets paramtre, og dem som kun kan anvendes på nogle typer af geografiske data kaldes for sekundære parametre. EN: quality parameter
Landsat Satellitprogram udviklet og vedligholdt af NASA (National Aeronautics and Space Administration). Landsat's remote sensing data anvendes i talløse variationer og sammensætning til GIS-formål. Data kan leveres som forskellige forbehandlede fotografiske produkter og som digitale billeder. URL: http://geo.arc.nasa.gov/
Leksikalt sprog Formelt sprog der benytter sig af bogstaver, ord og symboler (ex. matematiske). Ex en bog er skrevet i et leksikalt sprog. EN: lexical language
Linie Begrænset, sammenhængende en-dimensionel geomerisk grundform. EN: line
Lod afvigelse Vinklen mellem faldlinien og normalen til ellipsoiden på et givet punkt. Vinklen bliver ofte opgivet i en nord og øst komponent. EN: deflection of the vertical
Lodlinie Retningen som et frit faldende legeme vil følge. EN: plumbline
Logisk overensstemmelse Primær kvalitetsparameter der beskriver graden af overensstemmelse mellem et sæt af geografiske data og sættes nominelle værdi med hensyn til de restriktioner der er defineret i anvendelsesområde modellen. EN: logical consistency
Lokal datum Datum der tjener som reference i definitionen af lokale kartesiske koordinater. EN: local datum
Lokal kartesiske koordinater (u, v, w), (u, v) Kartesiske koordinater med aksenes origo beliggende i et punkt på jordens overflade. Ex. System 34. EN: local cartesian coordinates (u, v, w), (u, v)
Længde Vinklen mellem meridianplanen til et punkt og nul meridianplanen, hvor øst regnes positivt. Se iøvrigt astronomisk, geodætisk og geografisk længde. EN: longitude
Længde enhedssystem Enhedssystem til angivelse af længder og afstande. Ex. Meter. EN: linear unit system
Løkke En eller flere forbundne kanter der er forbundet i begge ender af en og samme knude, det vil sige at start og slutknude er identiske. EN: loop
Maksimums højde Den højeste vertikale koordinat der findes i et datasæt. EN: Maximum elevation value
Mellem knude Forbunde knude der er sammefaldende med en kant uden at afslutte den. EN: intermediate node
Meridian En meridian er linie, der løber langs Jordens overflade fra pol til pol. Denne linie er karakteriseret ved at have den samme sande soltid i alle punkter. Se også længde/bredde samt parallel.
Meridianplan til et punkt Plan der består af en nord-syd gående akse og et punkt på denne akse. EN: meridian plane of a point
Metadata Data om data. Data der beskriver indhold, hvilket format kan det levers i, hvilet områder dækker det, hvor lang tid er der gået med at indsamle data, kvaliteten af data og hvor kan man få fat i data. EN: metadata
Metadata model Begrebsmodel der beskriver metadata. EN: metadata schema
Metakvalitet Kvaliteten af kvalitetsinformationer. EN: metaquality
Metakvalitets element Information der beskriver metakvaliteten af kvalitetsmålinger og for visse underelementers vedkommende også anvendelse og dannelseshistorik. EN: metaquality element
Metodologi Metakvalitets element der beskriver hvordan kvalitets information er evalueret. EN: methodology
Middelniveau for havoverfladen (MSL) Gennemsnitlige niveau for havoverfladen, heri er indregnet tidevandsvariationer. Det lokale MSL er som oftest resultatet af målinger der strækker som meget lang tid. EN: mean sel level (MSL)
Middelware Lokalitet, fordeling og sprog (styresystem) på den server der sørger for at klienten har transparent adgang til serveren. EN: middelware
Minimums højde Laveste vertikale koordinat der kan findes i et givet datasæt. EN: minimum elevation value
Model En repræsentationaf virkeligheden, som anvendes til at forstå en tilstand, simulere en proces eller analysere et problem. En model består af regler og procedurer, mens brændstoffet er data! Eksempelvis anvendes modeller til beregninger på miljøeffekter af vores gøren og laden.
Netværk Alt efter sammenhængen forstås et netværk som et system af knudepunkter og forbindelseslinier mellem disse. Fx kraftværker, ledninger og forbrugere. I beskrivelsen af netværket behandles egenskaberne ved henholdsvis knuder og linier (nodes and arcs). Fx hvordan kan en ressource overføres fra A til B?
Nominel værdi Teoretisk anskuelse af virkeligheden, som den er defineret i specifikationerne til et geografisk datasæt. Den danner de ideele værdier i datasættet op mod hvilket det aktuelle datasæts værdier skal sammenlignes for at vurdere kvaliteten af datasættet. EN: nominal ground
Nord (N) Breddekoordinat (y- koordinaten) der ligger i den øverste del af planen. EN: northing (N)
Normal gravitation Absolute værdi af den teoretiske gravitation. Defineret som ækvipotentialet til ellipsoiden gennem et givet punkt. EN: normal gravity
Normal gravitations formel Beskrivelse af reference overfladen til en given gravitationsværdi. EN: normal gravity formula
Nul meridian Den meridian plan fra hvilket længder er målt. Nul meridianplanen er en halv-plan, på den ene side af polaraksen. Nul meridianplanen bliver ofte forkortet til nul meridian selvom der strengt taget kun er tal om en snitlinie af planen langs en reference overflade, f.eks en ellipsoide. EN: zero meridian plane; zero meridian
Nøjagtighed Hvor tæt værdien af en observation er på den sande værdi, eller en værdi der akcepteres som værende den sande værdi. EN: accuracy
Objekt Fænomen (genstand eller hændelse) fra den virkelige verden. EN: object
Objekt type Klasse (samling) af objekter der har fælles karakteristika. EN: Object type
Omskreven firkant Minimums- og maksimumskoordinater (i plane koordinater), der findes i et givet datasæt. EN: bounding XY
Opdatering Operation der tilføjer eller erstatter information i et datasæt. Der kan enten være tale om en erstatning af dele af datasættet, eller en kombination af indsættelse af nye elementer og ændring eller sletning af allerede eksisterende elementer. Begrebet benyttes oftest i forbindelse med data der ligger i en database. EN: update
Opretning Geometrisk transformation af et datasæt fra et referencenet til et andet. Fx ved ortofotofremstilling går man fra flyvefotografiets centralprojektion til den virkelige verdens ortogonalprojektion. Dette sker fx ved at definere et net i den virkelige verden, hvorefter de tilhørende billedpunkter beregnes ved hjælp af flyvefotografiets orienteringsparametre og en terrænmodel. Ortofotoet kan så beregnes ved lineær transformation mellem de kalkulerede punkter og resamplling (s.d.)
Oracle Et af flere udbredte RDBMS (se dette). GIS systemet ARC/INFO betjener sig af DATABASE INTEGRATOR for at forbinde beliggenhedsinformation med egenskabsinformation.
Ortometrisk højde (Ho) Afstanden fra et punkt til ellipsoiden målt i gravitationens retning, med højder udenfor geoiden regnet positive. EN: orthonetric height (Ho)
Parallel En breddegrad kaldes også en parallel. I vinkeltro projektioner taler man om en eller to standardparalleller, hvor målestokkorrektionen netop er 1.
Pixel To dimensionel geometrisk grundform der består af celler indenfor en ramme. Den udgør den mindste enhed i et billede eller raster kort. Cellens facon er ofte et kvadrat men andre former kan forekomme. EN: pixel
Position Positionsbestemmelse ved hjælp af geodætiske koordinater. EN: position
Positionel nøjagtighed Primær kvalitets parameter der fortæller noget om nøjagtigheden af den geografiske positions i et geografisk datasæt i forhold til den nominelle værdi (position). EN: positional accuracy
Primær kvalitets parameter Kvalitets paramtre der kan anvendes på alle geografiske data. EN: primary quality parameter
Prøve Eksempler taget fra et datasæt som værende repræsentative for hele datasættet. Ex. tages 10 navne med tilhørende adresser og telefonnumre fra en telefonbog er det en prøve på indhold og form af en telefonbog. EN: sample
Punkt Dimensionsløs geometrisk grundform. EN: point
Punktdata Et enkelt koordinatsæt, der repræsenterer en forekomst ved tyngdepunktet, centrum el. lign. For eksempel et stednavn eller en prøvetagningslokalitet. Koordinatsættet kan også høre til en label, der beskriver beskaffenheden det areal, der omsluttes af en polygon i et vektordatasæt.
Pålidelighed Metakvalitets element der beskriver sandsynligheden for at kvaliteten af en mindre del at et geografisk datasæt er dækkende for hele datasættet. For kvalitets målingers vedkommende angives pålideligheden af statistiske indikatorer, som f.eks. middelværdi og standardafvigelse. Eller angives pålideligheden i en forklarende tekst. EN: reliability
Ramme Specielt lokalt koordinatsystem der benyttes til af definerer grid, rasterbånd eller pixels. EN: frame
Rand Lukket en-dimensionel ikke- skærende element der afgrænser et areal. Ex. kommunegrænse. EN: boundary
Rand linie En-dimensionelt element der er en del af en rand. EN: boundary line
Raster bånd To dimensionel geometrisk grundform med en regelmæssig opdeling af en del af overfladen i et rudemønster. EN: raster band
Rasterbaseret Se Rasterdata.
Rasterdata En cellebaseret datastruktur i to eller flere dimensioner, der kan anvendes til at repræsentere rå scannede billeder, kort og andet data i indbyrdes forbundne lag. Rasteroperationer anvendes ved anlyse af stedbestemte data. Rasterdata kan vektoriseres inden sammenkobling med vektordata.
Rasterkort Se Rasterdata.
RDBMS Relational database management system. Et databasesystem hvor der er adgang til data gennem ordnede tabeller, der kan forbindes indbyrdes gennem fælles forekomster (identifikatorer). Et RDBMS kan kombinere data fra flere forskellige kilder. Der findes effektive værktøjer til formattering og analyse på tværs af platformgrænser.
Reference dato Hvilken dato et indirekte rumlig referencesystem refererer til. EN: reference date
Reference sfære (kugle) Krum overflade på hvilken koordinater er relateret. EN: reference sphere
Relations database se RDBMS
Resampling Den proces at interpolere ny celleværdier ved overgang fra et raserbillede til et andet. Formålet med resampling kan være reduktion af datamængden, filtrering for at fremhæve en egenskab, eller geometrisk tranformation fra en referenceflade til en anden.
Resultat af kvalitets måling Resultat eller resultater fra kvalitets målinger udført på en del af et geografisk datasæt, inklusiv dato for målingens udførsel og metakvalitets elementer til angivelse af kvaliteten af målings resultaterne. EN: quality measure result
Ring En dimensionelt element der er beskrevet af et minimums sæt af forbundne kanter der tilsammen danner en løkke. EN: ring
Rumlig position Position i rummet der enten er baseret på koordinater i to eller tre dimensioner i et matematisk defineret system eller på geografisk reference. EN: spatial position
Rummelig enhed Opdeling af et område efter værdien af en bestemt egenskab. Det vil sige en regionalisering. Note: Egenskaben kunne f.eks. være antallet af indbyggere eller jordbundstype. EN: spatial unit
Rummelig reference system Beskrivelse af hvordan geografiske objekter er positioneret i rummet. Ex. geodætisk koordinatsystem. EN: spatial reference system
Rummelig referencemodel Samling af rummelige enheder med et fælles tema Ex. NUTS (Nomeclature of Territorial Units for Statistics). EN: spatial referencing scheme
Rummeligt udsnit Sæt af forekomster af geometriske eller strukturelle grundformer der passer ind i en forud defineret geometrisk undermodel. EN: spatial view
Rækkefølge Hvordan data er arrangeret i et datasæt. Ex. er data sorteret i faldende eller stigende orden. EN: order
Sammensatte dataelementer Dataelemet der består af to eller flere dataelementer. Ex. komune- sognekode er et sammensat dataelement der består af en kommunekode og en sognekode. EN: composite data element
Segment Et sæt af foruddefinerede og identificerede funktionelt afhængige dataelementer, værdien af elementerne er afhængig af deres sekvensielle position af datasættet. Ex. koordinateren til et liniestykke mellem to forbundne knuder. EN: segment. DK-SYN: del, udsnit
Sekundær kvalitets parameter Kvalitets parameter der kun kan anvendes på visse typer af geografisk data. Ex. glidende gennemsnit er en sekundær kvalitets paramter, idet den ikke kan anvendes på tidsserie analyser men ikke på kvaliteten af digitalisering af en kommunegrænse. EN: secondary quality pameter
Sekvensiel fil Fil der kun kan læses fra start til slut, det vil sige at data læses i den rækkefølge de er skrevet. EN: sequential file
Server database Database der forsyner andre med informationer. EN: server database
Session En eller flere transaktioner der er sat i drift af en bruger. EN: session
Slut knude Forbundet knuder der afslutter en kant. EN: terminating node
Snitflade specifikation Specifikation der angiver hvordan to systemmer kan arbejde sammen. Ex. en database (sytem 1) og nogle bruger (system 2) arbejder sammen via en snitflade som er specificeret i en snitflade specifikation. EN: interface specification
Spline Matematisk funktion, der anvendes for at repræsentere krumme forløb ved angivelse af et minimalt antal diskrete punkter.
SQL Structured Query Language. Standardiseret og formelt regelsæt for analyser og forespørgsler i relationelle databaser (se RDBMS).
Stedfortegnelse Samling af geografiske objekter og deres placering. Ex. et index med gader i en by EN: gazetter. DK-SYN: stedregister, stedindex
Struktur grundform Total eller delvis beskrivelse af de topologiske forhold omkring et objekt. EN: topological primitive
Strygning Kompasretningen en overflade hælder. DK-SYN: aspekt
Support service Muligheden for at en organisation tilbyder at forarbejdet et datasæt, eller hjælp med andre problemer i forbindelse med et givet datasæt. Ex. Har man målt vandkvalitet og strømningshastigheder i et vandløb, vil enforarbejdning være beregning af strømningsprofiler for vandløbet. EN: support service
System 34/45 System 34/45 er et referencesystem udviklet til det danske matrikelvæsen i starten af dette århundrede med henblik at give et fælles retvinklet koordinatsytem for landsdelene, idet der findes et system 34 for hhv. Jylland og Øerne samt system 45 for Bornholm. Systemet danner rygraden i det rammekortværk, der har afløst ø-kortene i det matrikulære kortværk. Det tilhørende punktnet revideres i disse år (se URL: http://www.kms.min.dk/geodesy/refnetdk.htm).
Tekniske kort Fællesbetegnelse for detaljerede vektorkort, der anvendes af kommuner, forsyningsselskaber, andre offentlige myndigheder, ingeniørfirmaer mv. til bl.a. vejplanlægning, bygge- og anlægsvirksomhed og ledningsregistrering. Målestokområdet for tekniske kort er typisk 1:500 til 1:10.000. Tekniske kort fremstilles på basis af fotogrammetri eller efter terrastiske opmåling. Kommunalteknisk Chefforening har i 1993 fastsat en standard for tekniske kort (TK standarden). Den nye standard omfatter korttyperne/kvaliteterne TK1, TK2 og TK3, der afløser ældre standardprodukter T0, T1, T2 og T3.
Teksturel troværdighed Sekundær kvalitetes parameter der indikerer hvor korrekt en given tekst er inden i et geografisk datasæt. EN: textual fidelity
Tematisk nøjagtighed Primær kvalitets paramter der indikerer nøjagtigheden af de tematiske egenskaber i et geografisk datasæt. EN: thematic accuracy
Term Bestemmelse af et begreb.Det kan være en objekttype eller et vilkårligt niveau af generalisation af en objekttype. EN: term. DK-SYN: begreb
Thesaurus Leksikon der beskriver klassifikationen af et datasæt. I Thesaurusser er multiple hierakier tilladt. EN: Thesaurus
Tidsmæssig nøjagtighed Primær kvalitets parameter der angiver nøjagtigheden af de tidsafhængige egenskaber af et geografisk datasæt. EN: temporal accuracy
Tidsmæssig udbreddelse Hvor stort et tidsrum et datasæt dækker. Det vil sige hvormange sekunder, minuter, timer, dage eller år et datasæt dækker. Ex. de normal værdier der bliver opgivet fra Danmarks Meteorologiske Institut i forbindelse med deres klimastatestik, de har en tidsmæssig udbreddelse på 30 år. EN: temporal extent
TIFF Tagged interchange (image) file format. Industri standard rasterformat for udveksling af billeder mellem desktop systemer.
Til objekttype Objekttype der er assosieret med en anden objekttype der betragtes som værende fra objekttype. EN: to object type
Topografisk kort Et landkort, der som minimum viser højdeforholdene og som regel udvalgte kultur- og naturforekomster. I Danmark tænkes der ofte på centimeterkort fra Kort & Matrikelstyrelsen.
Topologi Topologi er en matematisk disciplin, der beskæftiger sig med relationerne mellem punkter, linier og flader. I GIS sammenhæng betyder det som regel noget i retning af, at punkter "ved" hvilke linier, de er en del af, og linier "ved" hvilke linier og flader, de indgår i. Kaldes også ravioli-data for at skelne dem fra spaghetti-data. Topologisk ordnede data kan lette arbejdet for den, der vil koble temaer sammen i netværk. Fx transport- og afvandingsnetværk.
Topologisk grundform Grundlæggende element der beskriver et objekts topologi. De topologiske grundelementer er knuder, linier og arealer EN: structrure primitive
Transaktion Sæt af sammenhørende operationer der resulterer i en opdatering af data. EN: transaction
Transformation Matematisk konvertering af rummelige data fra et koordinatsystem til et andet. Ex. konvertering af koordinater der er opgivet i UTM zone 32 over til System34 Jylland. EN: transformation
Tredimensionelt geodætisk datum Definerer positionen og orienteringen af et tredimensionelt geodætisk koordinatsystem i forhold til jorden. EN: tridimensional geodetic datum; threedimensional datum. DK-SYN: tredimensionelt datum
Troværdighed Metakvalitetselement der beskriver hvor god kvalitetsinformationerne er. Note: Troværdigheden vil for nogen typer af information angives som en statistisk værdi, middelfejl (standard error) eller confidence interval for en given grad en troværdighed. For andre typer af informationer vil troværdigheden blive angivet i en forklarende tekst. EN: confidence
Typer af topologisk grundformer Klasse af struktur grundformer. EN: topological primitive type
Udbredelse Den rumlige og tidsmæssige afgrænsning af et datasæt. Note: Hvor stort et område (geografisk) dækker et datasæt, eller indenfor hvilket tidsinterval er data indsamlet. Disse to varianter af udbreddelse kan naturligvis også kombineres. EN: extent
Udvekslings struktur Computer læsbart format der benyttes til lagring, tilgang, flytning og arkivering af data. EN: exchange structure
UTM Zone En UTM-zone beskriver et bælte fra pol til pol. Hver zone dækker nominelt 3 grader på hver side af zonens midtermeridian. Denne gives en "false easting" på 500 kilometer, således at koordinatværdier altid er positive. Danmark dækkes af zone 32 (6-12 grader østlig længde) og zone 33 (12-18 grader østlig længde).
Vektorbaseret Se Vektordata.
Vektordata En koordinatbaseret datastruktur, der anvendes til at beskrive linieformede forekomster som fx transportnet, arealbegrænsninger etc. Vektordata kan grid'des inden sammenkobling med rasterdata.
Vektorkort Se Vektordata.
WGS 84 World Geodetic System er det internationale geodætiske referencesystem, som er afstedkommet af ønsket om et globalt sytem til monitorering af satelliter, geofysiske fænomener og landmåling over kontinentale afstande. (Se mere om datum på URL: http://www.kms.min.dk/geodesy/datumdk.htm).
Øst (E) Længdekoordinat (x- koordinaten) der ligger i højre del af planen. EN: easting

Mælikvarðar | Efnisflokkar
Öll gagnasöfn eftir titli | Öll gagnasöfn eftir stofnun | Allar stofnanir
Öll gagnasöfn eftir landsvæðamörkum | Öll gagnasöfn eftir staðsetningakerfi
Öll gagnasöfn eftir flokkun stofnunar
Um lýsigagnagrunninn | Fréttir | Senda inn gagnasafn | Leita | Krækjur | Orðalisti